Man har skudt en løve

M.W. blev som ganske lille anbragt på Jægerspris stiftelse for hjemløse og fattige børn. Hendes erindringer herfra er om dage og nætter fyldte af angst og af en grænseløs mangel på kærlighed og varme. Hun »ejedes af ingen og ejede intet«. Hun følte sig uden for, isoleret p.gr.af sin uendelige ensomhed og mangel på hjem og forældre. Da hun nåede skolealderen blev hun adopteret af sin morbror, hvis kone gav barnet en smule følelse af varme og omsorg, men både hun og barnet levede en kummerlig og angstfyldt tilværelse i en kvistlejlighed på Vesterbro, helt tyranniseret af den fordrukne mand. Jeg har ikke kunnet sammenligne udgaven fra 1951 og kan derfor ikke sige, på hvilken måde denne udgave er »forøget«. Men det er stadig en bog der griber en om hjertet, på samme gang poetisk skrevet og brutalt skildret. En skildring af en uendelig ensom og bange barnesjæl, en skildring der nok desværre ikke blot hører fortiden til.

Read the full assessment