Books / fiction for children / roman

Man kysser ikke detektiver


Description


Krimi. Denne gang skal privatdetektiven Kwiatkowski opklare et mysterium for en pilot. Hvem er den mystiske indbrudstyv, og hvorfor stopper elevatoren altid på det samme sted mellem to etager?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. July 2008

By

By

Bo Knudsen

d. 28. July 2008

Nr. 17 i serien er, som de tidligere 16, underholdning for børn, der er er ude over den deciderede begynderlæsning. Forsidens humoristiske streg appellerer til både fans og nye læsere fra ca. 9 år.

Serien om drengedetektiven Kwiatkowski er en hyggelig parodi på en hårdkogt krimi. Her er helten blot ikke til whisky, men nærmest afhængig af tyggegummi og mælk. Kendetegnende for serien er det friske sprog, de sjove tegninger og en dejligt stor typografi. Selvom der ikke er det store indhold, er man godt underholdt. Og serien er fin til især drenge, der ønsker en "rigtig" bog, der både er sjov og har lidt spænding, men som alligevel ikke må være for svær. Her må Kwiatkowski klæde sig ud som pilot for at afsløre "forbryderen". Det er en pige, der forsøger at bryde ind i familiens nyligt fraflyttede lejlighed for at finde sit forsvundne kæledyr, en fugleedderkop.

Bruges helt som de tidligere i serien. En anden tilsvarende letlæst serie, med en humoristisk vinkel, er LasseMajas detektivbureau af Martin Widmark.

Hyggelig og underholdende læsning for de ca. 9-10-årige, især drenge, der ønsker en "rigtig" bog, der både er sjov og har lidt spænding, men som alligevel ikke må være for svær.



Information and editions