Det er en varm og humorfyldt bog, Annette Herzog har skrevet om Emilie. Titelpersonen er 8 år og bor sammen med sin mor og storebror. Vi ser verden med Emilies briller, og set med de briller er mange ting rimelige og lette at forklare. Det lykkes at formidle et helstøbt og medrivende portræt af en lille, klog og somme tider beregnende pige, der er aldeles uimodståelig. Også de voksne personer står klart og stærkt. Læseren bærer over med de småbrist, der er både i Emilies og mors karakterer, netop fordi man så glimrende forstår og undskylder, hvad der ligger bag de ikke altid lige heldige handlinger. Mor glemmer at give Emilie skoletaske og mad med, hun kommer for sent og pjækker ligefrem fra arbejde. Emilie glemmer at fodre kaninen, hun hugger penge fra broderen og meget mere. Ikke særlig moralsk, men skildret, så al sympatien er hos Emilie og mor. Der er ikke megen ydre dramatik i bogen, men til gengæld masser af indre spænding, hvor følelserne svinger stærkt fra den ene ende af skalaen til den anden. Læseren gennemlever Emilies glæde, angst, vrede, forelskelse og jalousi. Jeg glæder mig til at få lov til at læse Emilies meritter op for en 2. eller 3. kl. Bogen er illustreret af Jörg Halsema. Det er forfatterens første bog.