13 noveller der kredser om begrebet døden med virkemidler fra både gyser og science fiction-genrerne. Til læsere af moderne danske noveller. Samlingen har mange tematikker, som specielt mænd 30+ kan relatere til. Kan dog sagtens læses af begge køn.
De 13 noveller er mellem 6 og 19 sider lange. I "Fluens paradoks" funderer en forfatter over livet, mens en flue komme til at spille en central rolle. Og i "Døden kommer sjældent forgæves" er det ikke sundt for hovedpersonen at blive erklæret rask af lægen. Jan Patrick Skaarup debuterede i 2015 med biografien Udbryderkongen om sin grandonkel og i flere af disse noveller trækker forfatteren på erfaringer fra sit eget liv.
Novellesamlingen har en fin rød tråd, hvor døden spiller en central rolle. Flere noveller er meget stærke og tragiske, eksempelvis "Filmen, der knækkede" og "Døden kommer sjældent forgæves." Samlingens bedste novelle er "Rejsen til jorden", der på humoristisk vis bruger greb fra science fiction til at kommentere på det at være menneske. Ikke alle novellerne er lige gode, men i det store hele formår novellerne både at underholde, overraske og give stof til eftertanke.
Ikke altid sådan herMount København er en novellesamling, hvor hovedpersonerne også bevæger sig på kanten og i novellesamlingen Mount København bruges der også virkemidler fra forskellige genrerIkke altid sådan her er en novellesamling, hvor hovedpersonerne også bevæger sig på kanten og i novellesamlingen bruges der også virkemidler fra forskellige genrer.