Valdemar Vågen, en succesrig direktør, for hvem arbejde er hele livet. På vej til arbejde kører en elbil en dag ind i hans cykel - og han ender på hospitalet med en brækket skulder. Her falder Valdemar så godt til, især blandt søde sygeplejersker, at han ikke vil hjem. Så nu skal der udtænkes en plan for, hvordan det kan undgås. For dem, der holder af samfundssatire og især mænd.
Valdemar Vågen er direktør og den eneste, der tager ansvar for firmaet. Han drukner sig i arbejde dag og nat. Det har han gjort siden hans familie omkom i en bilulykke, og fortsætter indtil den dag, han selv bliver udsat for en bilulykke. Han kommer på hospitalet med en brækket skulder, der skal opereres. For første gang i 12 år, ligger Valdemar ned og hviler. Han får kvindelig omsorg og han føler han er vågnet op i paradis. Firmaet forekommer ikke længere så vigtigt og han beslutter sig for at han ikke vil hjem: han tager forkert medicin, skader sig selv og når operationen er klar, forsvinder han og dukker først op, når det er for sent. Men han er godt klar over, at en dag skal han hjem? Eller skal han?.
En rigtig sjov samfundssatire, der samtidig også skildrer et alvorligt og aktuelt tema: ensomhed og hvor man kan finde lykken. Bogen er letlæselig og sproget er godt. Undertegnede grinte rigtig meget undervejs.
Man finder en lignende samfundskritik i Erlend Loes Doppler.