Manden der går tur henvender sig til læsere, der holder af ro og fordybelse.
I 2010 udkom Jiro Taniguchis originale udviklingsfortælling Min fjerne barndomsby på dansk. Den psykologiske spændingstråd i intrigen sørgede for, at læseren hastede igennem beretningen - helt i modsætning til Taniguchis nye udspil, hvor der stort set ingenting sker på siderne. Tegneren fik af sin forlægger til opgave at tegne en stribe små episoder om dét at gå en tur, og det er lige præcis, hvad Taniguchi har gjort. Næsten uden ord og næsten uden handling har han i 18 korte afsnit berettet om den oprigtige glæde, der er forbundet med at gå en tur - med eller uden hund, om natten eller om dagen, i ukendte eller i fremmede omgivelser. Selve fraværet af handling og ydre dramatik er en af hovedpointerne i albummet, hvis tema i al enkelhed kan koges ned til: glæden over at være til i nuet. Indholdet formidles i en enkel, sort-hvid streg med mange detaljer og en del gråtoner. Det nænsomt farvelagte omslag antyder, at indholdet ville stå endnu stærkere i farver.
Manden der går tur er formelt en manga; men indholdets komtemplative ro giver det en helt anden karakter end den hæsblæsende action, man ofte forbinder med formen.
Jiro Tanaguchis tegneserie er lynhurtigt læst; men næste gennemlæsning i et roligere tempo vil både afsløre en stribe detaljer, der gik tabt i første omgang, og en dybere forståelse for tegnerens intention med sit værk: at formidle glæden over hverdagen og det enkle liv.