Film / fiction / drama

Manden der tænkte ting


Description


I et fremtidsunivers mister lægen Max Holst sin egen identitet, da han nægter at hjerneoperere overmennesket Steinmetz. Steinmetz ønsker at kunne skabe et levende menneske med tankens kraft og skaber en kopi af Holst til at udføre operationen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. May 2018

By

By

Frans Rasmussen

d. 4. May 2018

Spændende og nyskabende dansk science fiction film fra 1969, der fortæller en tankevækkende dobbeltgænger-historie om at skabe liv og om at miste sig selv. Fra 15 år.

I sort/hvide cinemascope-billeder vises et fremtidsunivers bestående af kold beton og enkel arkitektur. Her kan Steinmetz koncentrere sine tanker så kraftigt om ting at de bliver virkelige. For at realisere sin idé om at skabe et menneske prøver han at tvinge lægen Max Holst til at lave en hjerneoperation på sig, således at han kan skabe og fastholde liv. Da Holst springer fra, lykkes det Steinmetz at skabe en kopi af Holst, der skal foretage operationen. Dobbeltgængeren fortrænger efterhånden den virkelige Holst fra dennes liv. Men da Steinmetz dør under operationen forsvinder dobbeltgængeren og overlader den virkelige Holst til at forsøge at genskabe sin identitet.

For sin tid var Jens Ravns debutfilm en modig film, der ikke lignede noget andet man havde set. I visuelt stiliserede, stærke billeder fortæller den sin kammerspilsagtige historie uden science fiction-genrens traditionelle effekter, men sætter fokus på sin nuancerede fortælling om identitetsopløsning og magtkampe, formidlet af stærke præstationer af John Price som Steinmetz og Preben Neergaard som Holst. En film, der er langt mere end filmhistorie, og stadig bør ses.

Temaet omkring sammenbrud af identitet er bl.a. også behandlet i Ingmar Bergmans Persona.


Filmmagasinet Ekko

Nr. 62 (2013)

By

By

Thure Soldthved Munkholm

Nr. 62 (2013)