Books / nonfiction

Manden i buret : målmænd, historie og fodboldkultur


Description


Målmanden er et holds enspænder, en spiller som enten er helten eller skurken i en kamp. Her kommer en anderledes gennemgang af fodboldmålmandens historie, fra 1863 og frem. For fodboldinteresserede læsere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Oct. 2020

By

By

Merete Trap

d. 5. Oct. 2020

Målmanden er et holds enspænder, en spiller som enten er helten eller skurken i en kamp. Her kommer en anderledes gennemgang af fodboldmålmandens historie, fra 1863 og frem. For fodboldinteresserede læsere.

Bogen består af 28 kapitler, hvori læseren præsenteres for nogle af fodboldhistoriens største målmænd som fx engelske Leigh Richmond Roose, brasilianske Moacir Barbosa og danske Peter Schmeichel. Kapitlerne har overskrifter som "Et fatalt fejltrin og andre tragedier", "Målmanden som totem" og "Straffesparkets strategi". Bogen er udformet som samtaler mellem en frue og en fodboldekspert. Bogen rummer fotos i både s/h og farve. Ole Skjoldhøj har tidligere bl. a. udgivet Tour de France 1960-1979 - matadorernes tid.

Dette er et grundigt og levende værk om fodboldmålmandens historie og rolle. Forfatteren øser gavmildt ud af sin sin store viden om emnet og forsyner i rigt mål læseren med sjove og spændende anekdoter om målmænd, fodbold og spillere, men også om den kultur og historie, der har været omkring fodbolden. At bogens opbygning er en samtale mellem en fodboldfrue og en ekspert, kan man have blandede meninger om. Bogen kan både bladrelæses eller bruges til opslag.

Der findes en enkelt anden udgivelse om målmænd på dansk, nemlig MålmandFodbold i sjov og alvor. Hvis man gerne vil læse flere historier fra fodboldens verden, kan man kaste sig over Fodbold i sjov og alvorDer findes en enkelt anden udgivelse om målmænd på dansk, nemlig Målmand. Hvis man gerne vil læse flere historier fra fodboldens verden, kan man kaste sig over .