Books / nonfiction / erindringer

Manden med violinen : erindringer


Description


En af Danmarks mest talentfulde og absolut mest folkekære violinister fortæller om sin lange karriere både i og udenfor mediernes søgelys. Til biografilæsere, der kender Kim Sjøgren fra koncerter, musikalbums og TV.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. May 2023

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 26. May 2023

En af Danmarks mest talentfulde og absolut mest folkekære violinister fortæller om sin lange karriere både i og udenfor mediernes søgelys. Til biografilæsere, der kender Kim Sjøgren fra koncerter, musikalbums og TV.

Som 2-årig får Kim Sjøgren sin første violin i hånden, fire år senere begynder han at få undervisning udefra, og som 12-årig mener lærerne ikke, de kan lære ham mere. De vil have ham sendt på musikkonservatoriet. Han får dispensation fra kulturministeren, og så går karrieren i gang. Sjøgren fortæller, hvordan han voksede op i en musikalsk familie og egentlig bare, helt intuitivt gik i gang med at spille. Da han havde spillet de første toner, tænkte han aldrig, at han skulle lave noget andet. Efter konservatoriet læser han videre, bl. a. i Tjekkoslovakiet og begynder at få småjobs rundt omkring, indtil han får ansættelse på Det Kongelige Teater. Sjøgren fortæller om karrierens mange spændende oplevelser og møder med andre musikere, de mange rejser rundt i verden, om kærligheden og venskaberne, forholdet til eliten og det at være stemplet som gøglerviolinist.

Sjøgren fortæller lige ud ad landevejen, muntert og livsbekræftende. Hans mildest talt imponerende karriere er en fornøjelse at følge og det, at bogen er illustreret med masser af herlige fotos, gør det til en nostalgisk rejse i dekadernes skiftende hår- og tøjmode og et gensyn med en række populære kunstnere.

Sjøgren har tidligere fortalt om sin barndom i antologien Skilleveje.