En stille urovækkende fortælling om ægteparret Bittacy og den nærliggende skov, der langsomt trænger sig ind i deres liv. Placerer sig mellem det fantastiske og det realistiske, og henvender sig til en bred læserskare.
Nikolaj Johansen har frit genfortalt "The Man Whom the Trees Loved" fra 1912 af den engelske forfatter Algernon Blackwood. Det ældre ægtepar David og Sophia bor på landet tæt på den store skov. David drages af træerne og tilbringer mere og mere tid i naturen væk fra Sophia. Da maleren Arthur Sanderson kommer på besøg, bliver det starten på mere splittelse mellem ægteparret. Skoven trænger sig på, Sophia sørger trøst hos sin Gud, men kan kampen for David og skoven vindes? Patrick Leis har illustreret bogen.
Bogen er skrevet i en ældre sprogtone, og krydret med en underliggende strøm af noget urovækkende og skæbnesvangert fastholdes læseren fra start til slut. Det er ikke det store gys, men mere den snigende besættelse fra skoven, som presser sig på. Under den umiddelbare historie er der temaer som natur/kultur og Gud/natur. Den taler også ind i nutidens fokus på klimabevidsthed, ved at gøre skoven levende og kommunikerende. Tegningerne er med til at understøtte stemningen.
Algernon Blackwood nævnes tit på linje med forfattere som H.P. Lovecraft og Edgar Allan Poe. Plantagen. [Bind] 1 af Steen Langstrup har også skoven som hovedperson. Dog i en mere voldsom beskrivelsePlantagen. Bind 1 : Den hvilende ondskab.