Carsten Nagel, der som forfatter debuterede med Som man(d) behager udsender nu Mandens sidste nat, en debatbogt der i stil og form og emne ligger tæt op ad opus 1. Det er en vildtvoksendesamling af selvbiografiske, essayistiske kapitler og digte om kønsrolleproblematikken set fra et bøssesynspunkt, hvis politiske engagement ligger på venstrefløjen. Afklarethed er det sidste ord,man ville falde på at anvende om forfatterens holdning. Hans engagerede forsvar for kønsrollernes totale nedbrydning og hans brændende ønske om erotikkens og kærlighedens udtryksmuligheder på tværsaf disse roller er i princippet smukt og rigtigt, men han synes ganske at overse, at der findes bøsser og heteroseksuelle, for hvem tanken om at gå i seng med andet end det, de nu engang franaturens hånd har fået dikteret som seksualobjekt, er en total umulighed. Fordi folk afskyr at spise stegt sild, skal de vel ikke tvinges til det i den hellige emancipations navn. Som i hans førstebog vil mange givetvisstødes over sprog og udtryksform, men det bør ikke skygge for bogens værdi i kønsrolledebatten.