Books / fiction / roman

Manifest


Description


Krimi. Johannes Harboe er kommunikationsrådgiver i en miljøorganisation, men bliver gennem sine sociale netværk overbevist om, at der må radikale midler til at råbe politikerne op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2010

By

By

Per Månson

d. 15. Apr. 2010

En krimi for læsere med interesse for dansk samtids- og især miljøpolitik. Appellerende forside med brændende demonstrationer og et fanatisk blik.

Forfatteren debuterer med denne roman, der foregår op til klimatopmødet i København 2009. Johannes Harboe er kommunikationsrådgiver i en miljøorganisation, men kommer mere og mere i tvivl om de parlamentariske metoders tilstrækkelighed. Via sociale medier møder han ligestillede og planlægger sabotageaktioner, bl.a. mod Avedøre-værket. Parallelt sker der nogle miljørelaterede mord, og politiet ser straks sammenhængen. Romanen er bl.a. blevet til ved at forfatteren et par år har udgivet sig for sin hovedperson på Facebook, hvor han bl.a. har drøftet miljøspørgsmål og radikalisering med kendte politikere ind- og udlands. Plottet er godt, men der er rigtig meget intellektuel diskussion i romanen, inden selve krimihistorien kommer i gang.

Bogen ligger nok nærmest på den svenske samfundskritiske krimitradition, men er dog mere samfundskritik og mindre krimi.

En udmærket, men lidt tung krimidebut med miljøpolitikken i centrum.