"Der er en ærlig, uaffekteret italienskhed over Levines Metrop0litan-udgave, selv om det er dødærgerligt, at teknikerne intet har gjort for at gøre tilgangen let. Billederne er konsekvent underbelyste og uldne, og den konventionelt prægtige scenografi tager sig derfor ikke ud fra sin bedste side, især ikke i totalbilleder ... Levine ... stråler hos Puccini. Her er ingen pyntesyge, men bundsolidt melodrama og ægte følelser. Domingo er blændende som Des Grieux ... men det er Renata Scotto, der er forestillingens hjerte ... en mageløs kunstner ... Som skabt til en øde ø-samling".