Hekto og Manta overfaldes af Skovpirater, og Hekto tages til fange. Kan Manta som bare er en mad-nom befri Hekto? Syvende bog i billedsbogsserien om Nomerne. For 4-7 år.
Nomerne Manta og Hekto er ude for at samle mad i skoven, da de bliver overfaldet af skovpirater, og Hekto bliver taget til fange. Manta slipper fra skovpiraterne og bestemmer sig for at befri Hekto. En for en sætter Manta skovpiraterne ud af spillet indtil Hammernæven, en stor trold, slippes løs, og Manta fanges i en hule. Men Manta finder en vej ud og får ved hjælp af rumlesvampe, pluddertarm og prutmave befriet Hekto. Bagerst i bogen finder du opskrifter på hvilke retter du kan lave med blandt andet rumlesvampe.
Det er underholdende, sjovt og spændende når Mad-nomen Manta forvandler sig til superhelt for at befri Hekto. Historien er fortalt gennem flotte og farverige billeder, der minder om en tegneserie. Ideen med at Manta gennem viden om planterne i skoven snedigt bruger dem til at sætte skovpiraterne ud af spillet, er rigtig god. Derudover er der pointen om at man ikke altid behøver at være en "kriger" for at klare sig, man kan også bruge hovedet, lige som Manta.
Nomerne foregår i sit helt eget eventyr-univers. En skøn blanding af Ninja Turtles og Smølferne.