To fortællinger fra legendariske Maurice Tillieux om den handlekraftige fotograf Marc Jaguar og hans detektiv-kompagnon Peter Lavoliges eventyr sammen. For dem, der kan lide spændende tegneseriefortællinger i en klassisk streg.
To albums fra den belgiske tegneserieskaber. I "Dødemandssøen", som var hans første værk om fotografen Marc Jaguar, og som blev udgivet i bladet Risque Tout mellem 1955-56, forsøger vor hovedperson at fotografere en sø til en avis, men bliver aggressivt forhindret i det af nogle skumle typer. Albummets anden historie "Djævelens lastbiler" bestod længe kun af de 8 første sider, som Tillieux selv nåede at færdiggøre. Men 60 år efter blev værket færdiggjort på opfordring af Etienne Borgers og Walthéry af Jean-Luc Delvaux, hvis stil i høj grad ligner Tillieux'. Her møder Jaguar og Lavoliges en masse farlige skurke i et komplot, som både involverer våben- og narkotikasalg. Samlebindet er i stift bind, indledes af et forord fra Thierry Capezzone og indeholder også de oprindelige første 8 sider af "Djævelens lastbiler" i reproduktioner.
Det er et par flotte og meget dramatiske historier. Det er tydeligt at mærke, hvor megen kærlighed og ærefrygt Delvaux er gået til opgaven med at færdiggøre Tillieux' værk med.
For dem, der kan lide stilen i Max Jordan - bilen, der druknedeSagen om Wilkinson og dramaet i De Groots klassiske albums med oberst Clifton, som fx i Sagen om WilkinsonFor dem, der kan lide stilen i Max Jordan - bilen, der druknede og dramaet i De Groots klassiske albums med oberst Clifton, som fx i .