Books / nonfiction

Maria


Description


Belyser Jomfru Marias rolle i Bibelen, de apokryfe skrifter, hos kirkefædrene i oldtiden og hendes storhedstid i middelalderen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2009

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 17. Mar. 2009

Bogen henvender sig til religionshistorisk interesserede og opgaveskrivere fra gymnasieniveau samt til andre med (evt. spirituel) interesse for denne store kvindeskikkelse.

Susan Skovborg Roed er mag.art. i filosofi og kendes som forfatter til flere andre religionshistoriske værker og nogle digtsamlinger. Udgangspunktet i denne bog er Jomfru Marias paradoks - jomfru og moder på samme tid. Siden møder vi hende i bibelen som gammel kvinde ved Jesu korsfæstelse. Forfatteren ser på Jomfru Marias rolle i bibelen og de apokryfe skrifter. Herefter vandrer vi opad i historien via kirkefædrene i oldtiden til middelalderen, hvor kristendommen fejrer sin storhedstid. Således også Maria, fordi kærlighedsidealet var den rene, kyske kærlighed. Med renæssancen og oplysningstiden mister hun noget af sin betydning. Hvorimod der på tærsklen til det 21. århundrede ser ud til at opstå ny Maria-kult forskellige steder. Bogen er kompetent og gennemarbejdet og ikke svær at læse.

Jomfru Maria er nyligt skildret i teologi, kultur og kunst af Lisbeth Smedegaard Andersen: Guds moder og himlens veninde, 2008. Sammenlignet hermed er den aktuelle bog beskeden og uden billedgengivelser, men stadig kompetent og med andre perspektiver.

Spændende religionshistorisk gennemgang af Ny Testamentes store, mytiske kvindeskikkelse Jomfru Maria. Bogen kan bruges bredt fra gymnasieniveau og op samt til alle interesserede.


Weekendavisen

d. 8. Apr. 2009

By

By

Leonora Christina Skov

d. 8. Apr. 2009