Books / nonfiction for children / erindringer


Description


Winnie Fersmark fortæller om hvordan det har været at være mor til en narkoman. Datteren Maria døde af en overdosis heroin kun 17 år gammel. Moderen fortæller om Marias barndom og ungdom og om magtesløsheden og frustrationerne over datterens misbrug og død.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2001

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 16. Nov. 2001

Winnie Fersmarks beretning om sin datters narkotikamisbrug er desværre en historie, der er fortalt før, bl.a. i 3 andre bøger i Virkelighedens verden: af Lilian Hoffmann, Wenche Roland og Fiona Ivison. Fælles for alle beretninger er, at de kan læses som advarsler, og at de fortæller om magtesløsheden og frustrationerne over at være mor til en narkoman. Winnie Fersmark fortæller åbent og ærligt om Marias barndom og ungdom til hendes alt for tidlige død som 17-årig af en overdosis heroin. Familien voksede op i Flensborg, mor og datter flyttede til Fyn, og da Maria som 14-årig startede med hash startede et mareridt for dem alle. Maria kom ind i et narkomiljø i Odense, hvor hun på et tidspunkt bliver prostitueret. Marias mor forstår ikke, hvorfor miljøet og stofferne er så tiltrækkende på hendes datter, og hun gør alt hvad hun kan for at få Maria ud af miljøet, men samarbejdet med det offentlige fungerer ikke. Som 17-årig får hun endelig en plads på en institution, hvor hun skal afvænnes, men det viser sig, at lederen ikke er godkendt af det offentlige, og det bliver fatalt for Maria. Marias mor fortryder, at hun ikke var langt mere konsekvent og at hun ikke greb ind noget før, men som siger "der findes ingen lærebøger om at være mor til en narkoman".