Books / nonfiction / billedværker

Marie Gudme Leth - en pioner i dansk stoftryk


Description


Pragtfuldt og helstøbt værk, der hylder den danske pioner i dansk stoftryk, Marie Gudme Leth. For alle kunstinteresserede eller læsere med særlig interesse for stoftryk.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2021

By

By

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 29. Oct. 2021

Pragtfuldt og helstøbt værk, der hylder den danske pioner i dansk stoftryk, Marie Gudme Leth. For alle kunstinteresserede eller læsere med særlig interesse for stoftryk.

Museumsinspektør på Designmuseum Danmark, Kirsten Toftegaard, fortæller i dette værk historien om kunsthåndværkeren og pioneren i dansk stoftryk Marie Gudme Leth (1895-1997), der i slutningen af 1920erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun er kendt for mange klassiske stoftryk, bl.a. skabte hun et tapet til de tre danske prinsessers værelser. Bogen indledes med et afsnit, der viser rammerne for datidens kunsthåndværkere. Herefter kommer biografiske afsnit om Marie Gudme Leths formative år, dannelsen som kunsthåndværker, årene som underviser på kunsthåndværkerskolen samt om hendes første virksomhed Dansk Kattuntrykkeri, arbejdet med de mange udstillinger og salget af stoffer. Mønstrene, der var kernen i Marie Gudme Leths liv har fået deres eget afsnit til sidst i bogen efterfulgt af et appendiks med værkfortegnelse, tidslinje, noter, kildeliste, illustrationer mv.

Smukt udstyret bog, der er indbundet i hellærred med et af Marie Gudme Leths stoftryk. Indholdsmæssigt er bogen også i top. Et pragtfuld værk, som både i sprog og form formidler vigtig og interessant viden om kunsthåndværkerens liv og arbejde.

Man kan supplere med Stoftryk: historie, farver og teknik, der bl.a. giver en historisk oversigt over stoftryk samt forskellige teknikker.


Billedpædagogisk tidsskrift

2021, nr. 4

By

By

Anne Louise Bahn

2021, nr. 4