Forfatterens to tidligere romaner hed: Havfrue på glasskår, 1990 og Anna Oceania, 1995 og nu altså denne tredie, som har visse tematiske fællestræk med de to foregående f.eks. det psykologisk udviklingsbeskrivende og erindringerne. Her handler det om en dansk kvindelig tekstilkunstner, Marie Pust som har undervist i Reykjavik en halv snes dage, men i stedet for med det samme at rejse hjem til Danmark, tager hun bussen ud i det blå, nærmere betegnet nordpå til byen, Akureyri. Det bliver en slags magical mystery tour, hvor Marie Pust indkvarteres i et lille værelse med plasticgulv, mindes smertefulde episoder fra sit liv, møder sin gode fe og en shaman i form af to kvinder i den nordislandske by. Shamanen fortæller hende om hendes tidligere forskellige liv og tegner et billede af hendes sjæl. Det gør indtryk på Marie Pust, og hun bliver nu en opdagelses rejsende i både psykologisk og parapsykologisk forstand. Hun er lydhør for kærlighed, men om hun finder den vides ikke. En psykologisk udviklingsroman i flere planer, stilfærdigt og behersket formidlet og sine steder med både præcise og poetiske passager.