Performance er en kunstform, der hyppigt bliver mødt med kommentaren "Hvorfor er det kunst?". Her får tvivlerne på formens værdi mulighed for at vurdere, om performance er kunst eller ej.
Filmens titel skal tages helt bogstaveligt: I 2010 udstillede den serbiske performancekunstner, Marina Abramovic (MA) på Museum of Modern Art (MOMA) i New York. Hun var selv til stede på alle udstillingens åbningsdage, og gav publikum mulighed for at sidde ansigt til ansigt med sig. MA begrunder valget af at give publikum mulighed for at møde hende med, at hun som barn aldrig blev "set" af sin mor. Publikum tog imod tilbuddet med kyshånd - og skabte enorme køer udenfor museet. MA (f. 1946) er blevet kaldt performancekunstens bedstemor. Filmen her beskriver hendes liv og hendes kunst samtidig med, at den følger hendes forberedelser til den store retrospektive udstilling, der fyldte 6 etager på MOMA.
Der er mulighed for at se MA's værker i flere bøger på bibliotekerne, men der er ikke andre film om hende end denne.
Kan en film om en performancekunstner, der i ca. 1 time af filmen sidder og ser sit publikum ind i øjnene, være interessant? Ja, den kan. Det er en mageløs film om en kunstner, der i de sidste 40 år har flyttet egne og sit publikums grænser.