Books / fiction for children

Martins drage


Description


Billedbog. Martins drage slipper fri af snoren og flyver ud i verden. På rejsen til bl.a. Kina møder den andre drager og en lille, blå ballon, hvis hjælp den får brug for.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 1997

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 12. Mar. 1997

Oplæsningshistorien for årgangene inden og omkring skolestarten om selvstændighed over for afhængighed af andre er lige lang nok til ikke at kede lidt undervejs. Teksten er sat med fede typer oven i de store illustrationer over hele opslag. Den er mere omstændeligt og replikfyldt fortalt end nødvendig til billederne, der i al deres enkelhed alligevel sætter så meget gang i fantasi og forestillingsevne, at de mange ord slet ikke er nødvendige og ind imellem forstyrrende for billedoplevelsen. Det er farverige malerier med stor variation fra billede til billede med den muntre drage på en tonet baggrund som gennemgående figur. Der leges med former og farvelægning i forløb fra en bar, dansk bakketop over et varm og spraglet orientalsk miljø til den næsten uhyggelige dragenat i Kina. Martin vil ikke lade Laura hjælpe sig med at sætte en drage op. Men i en lang drøm om dragens frie flugt Jorden rundt erfarer han, hvor herligt det kan være at nogen gider hjælpe, når det kniber. Så til sidst må Laura godt holde dragen - i fem minutter. Hovedhistorien bliver dragens rejse med småfilosofiske samtaler undervejs med en dansk stork, en fakir i orienten og en "rigtig" kinesisk papirdrage.


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 1997

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 12. Mar. 1997

Ny dansk billedbog med intense, farvemættede billeder af Lilian Brøgger. Drengen Martin har problemer med sin flotte nye drage, og til hans fortrydelse er det pigen Laura, der får den til at lette. Mens Martin falder i søvn, river dragen sig løs og flyver ud i verden. På den eksotiske rejse møder den fugle, flyvende tæpper og andre drager og lærer bl.a. om tro og overtro i forbindelse med drager. For at komme hjem må den have hjælp af Lauras blå ballon, og dragen og dermed Martin må erkende, at de har brug for andre og at hjælpsomhed og venskab bygger på noget gensidigt. Den velafrundede og eventyrlige lille historie akkompagneres flot af Lilian Brøggers levende og meget farverige billeder. Hun bevæger sig ubesværet fra grønne bakketoppe til eksotiske himmelstrøg i en stil som umiskendeligt er hendes egen og alligevel med nye vinkler. Det er især samspillet mellem farver og lys, som slår igennem i de smukke på én gang poetiske og kraftfulde billeder med en særlig intensitet i såvel lyssætning som i farveskalaen, der bevæger sig fra de sarte, lyse pasteller til de mere kraftige, dækkende farver. Der er en lethed og humor over billederne, som er fint i tråd med historien og dens budskab. En helstøbt og indbydende billedbog med et særligt personligt touch som nok skal appellere til de ca. 3 - 6 årige.


Berlingske tidende

d. 29. July 1997

By

By

Eva Glistrup

d. 29. July 1997


Det fri aktuelt

d. 19. Mar. 1997

By

By

Steffen Larsen

d. 19. Mar. 1997


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 4 (1997)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 50, nr. 4 (1997)