Martsvioler

Som i sine to tidligere bøger Grusjko (96/07) og Grillristen (96/33) viser Philip Kerr også denne gang, at han kan skrive lige op med de bedste indenfor de genrer, han udvælger sig. Denne gang er det de gamle mestre som Hammet og Chandler han udfordrer. Hans privatopdager er en ensom, vittig kyniker og tiden som sædvanligt midten af 30'erne, men handlingen er flyttet fra den amerikanske vestkyst til Berlin, og det er et kup. Ved at fylde den gammelkendte scenografi ud med 30'ernes Tyskland, viser han os den nazistiske hverdag på en måde, hvor vi både kan genkende og sammenligne. Bogen balancerer fint mellem originalitet og pastiche, og set som helhed er resultatet meget vellykket. Bl.a. fordi Kerr er ferm til at skrue en spændende historie sammen, men bestemt også fordi han er en grundig researcher, der kæler så meget for detaljen, at han ind i mellem bliver helt Peter Høegsk. Martsvioler er første del af en trilogi. Jeg glæder mig allerede til efterfølgeren.

Read the full assessment