Books / nonfiction / bibliografier

Maskulinisme og kællingesnak : Asger Jorn og Elsa Gress


Description


Om den polemik og debat, der i 1964 fandt sted mellem kunstneren Asger Jorn og forfatteren Elsa Gress. Der er tale om en veloplagt og indholdsrig avisdebat mellem to markante og skarpe stemmer i kulturlivet. For kunst- og kønshistorisk interesserede.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Feb. 2023

By

By

Martin Minka Jensen

d. 10. Feb. 2023

Om den polemik og debat, der i 1964 fandt sted mellem kunstneren Asger Jorn og forfatteren Elsa Gress. Der er tale om en veloplagt og indholdsrig avisdebat mellem to markante og skarpe stemmer i kulturlivet. For kunst- og kønshistorisk interesserede.

I 1964 begynder kunstneren Asger Jorn en avisdebat med forfatteren Elsa Gress. De er begge to en del af internationale avantgarde-bevægelser, Jorn i Europa, Gress i USA. De to tidligere venner tørner sammen i en diskussion om køn, kunst og kunstnerroller. I løbet af polemikken bliver de begge radikaliserede i deres synspunkter, så de ender med at beskylde hinanden for henholdsvis "fascistisk maskulinisme" og "uintelligent kællingesnak". Bogens forfatter, Helle Brøns, dykker ned i debatten og forfølger de teoretiske, humoristiske og billedlige spor, kønstematikken trækker igennem begges kunstnerskaber. Bogen rummer gennemgående illustrationer og billeder, der er med til at understrege indholdet i de to personers debat og diskussion.

Velskrevet og righoldigt illustreret værk, der giver indblik i diskussioner, der var et produkt af kunstverdenens avantgardebevægelser. Jorn og Gress' debat giver derfor indblik i en større kunstnerisk tendens. Henvender sig til både kunst- og kønshistorisk interesserede, samt æstetik- og kulturhistorisk interesserede.

At sætte i situationMine mange hjem og Mine mange hjem omhandler hhv. Jorn og GressAt sætte i situation og omhandler hhv. Jorn og Gress.


Kunstmagasinet Janus

2023, nr. 1

By

By

Lars Svanholm (f. 1953)

2023, nr. 1



Information and editions