Books / nonfiction

Master it faster


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Apr. 2004

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 27. Apr. 2004

Master it faster er en bog om at lære, der som målgruppe - udover de der har noget at lære - også har professionelle undervisere og forældre, der ønsker at hjælpe deres børn på vej. Bogen gennemgår en række teorier, der relaterer sig til indlæring, fra de 8 intelligenser over powerlæsning til hukommelsestræning. Sproget er rapt, tempoet hæsblæsende, og metaforerne og de enkle huskeregler er mange. Bogen er gennemillustreret med morsomme små stregtegninger, som skal støtte indlæringen af stoffet. Hovedindtrykket er overfladisk og rodet, og forfatteren formidler en glat, men alligevel lidt gammeldags forestilling om læring, hvor det er den enkeltes viljestyrke og drøm om succes, der er den centrale drivkraft i læringsprocessen. Enkle sandheder af typen "god administration uden vision er som at stille dækstolene pænt på Titanic" bærer teksten. Layoutmæssigt er der arbejdet med at få de forskellige elementer til at fremstå som opslag og huskesedler, men det forstærker blot det indtryk af uoverskuelighed og forjagethed, jeg efterlades med efter endt læsning.



Information and editions