Matisse og Picasso betragtes almindeligvis som eksponenter for hver sin retning i det 20. århundredes kunst, og de er snarere blevet anset for rivaler end for beslægtede kunstnere. Yve-Alain Bois, der er lektor på Harvard University, påviser her, at der har været tale om et livsvarigt sammenspil mellem de to. Selvom deres udtryksform er helt forskellig, er der i mange billeder tale om en direkte gensidig inspiration, om "svarbilleder" eller om parodier på den andens værker. Det er især Picasso, der spiller op til Matisses værker, men inspirationen kunne også gå den anden vej. Ved at sammenstille en lang række af de to kunstneres værker viser Bois på en meget overbevisende måde de mange paralleller i motivvalg og komposition. Malemåde og farvevalg er helt forskellig, men det er klart, at der er tale om en dialog. Bogen omhandler tiden fra omkring 1920 til årene lige efter Matisses død i 1954, hvor Picasso reagerede ved at male en række billeder med de typiske Matisse-motiver odalisker, dekorative mønstre som en sidste hyldest til Matisse. Det er en meget spændende bog oprindeligt et udstillingskatalog, og den er også interessant, fordi den viser mange af kunstnernes mere ukendte billeder.