Books / fiction for children / krimi

Max Jordan - bilen, der druknede


Description


Moritz stikker af!: Tegneserie. Privatdetektiven Max Jordan prøver, hjulpet af en indbrudstyv, at opspore en narkotikabande.
Popain og gamle malerier: Tegneserie. Privatdetektiven Max Jordan og hans medhjælpere finder frem til narkotikabandens tilholdssted, et hyggeligt, men stærkt bevogtet slot.
Bilen, der druknede: Tegneserie. Privatdetektiven Max og Jordan og hans hjælpere bliver indblandet i en sag om mord og falske antikviteter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Aug. 2019

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 21. Aug. 2019

Privatdetektiven Max Jordan og hans makker Moritz er på sagen i en sjov krimitegneserie fra klassikerhylden. For børn fra 12 år og nostalgiske voksne.

Serien om privatdetektiven Max Jordan er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men med dette første bind starter en udgivelse af hele serien på dansk. Bindet indeholder de tre første albums med titlerne "Moritz stikker af" fra 1957, "Popain og gamle malerier" fra 1958 samt "Bilen, der druknede" fra 1959. De tre albums har tidligere været udkommet på dansk i forskellige formater, men det er meget længe siden. Vi møder den småkriminelle Moritz, der bliver hjulpet ud af spjældet af den unge privatdetektiv Max Jordan, der skal bruge Moritz' helt særlige ekspertise i forsøget på at afsløre en ring af narkohandlere. Det bliver begyndelsen på et samarbejde mellem de to. Med på holdet er også kvinden Alix.

"Max Jordan" kan kaldes en mere realistisk udgave af "Splint og Co" og ligner rigtigt mange andre fransk-belgiske tegneserier fra perioden. Humoren er hyggelig og tilforladelig og historierne tilpas vel strikket sammen til at underholde. Læsere af tegneserier fra den gamle skole får det, de bliver lovet.

Tegneren har også arbejdet på serier som "Natacha" og "Tim og Thomas". Detektiven "Clifton" er også en nær slægtning.



Information and editions