Books / fiction for children

Max og Bella - skal begynde i skole


Description


Billedbog. Max og Bella er spændte på at begynde i skole - og også lidt nervøse. Måske hjælper det at øve sig først?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2016

By

By

Therese Bjerre Ekman

d. 5. Apr. 2016

Max og Bella er bedste venner. De holder sammen og hjælper hinanden med at finde ud af de nye ting man skal lære når man er fem år. 2 billedbøger for 4-6-årige.

I "Max og Bella tager bussen" skal de to venner på besøg. Max' storesøster Frida skal med, for hun har lært om trafik. Max og Bella fjoller så meget at bussen kører fra dem, og Frida bliver sur og cykler sin vej. Nu må de tage bussen alene. Undervejs lærer de om trafik, og det er sjovt at køre i bus, men hvordan kommer man det rigtige sted hen? "Max og Bella skal begynde i skole" handler om både at glæde sig til og at være nervøs for at begynde i nulte. De leger skole og øver sig på tal, bogstaver, at rime og andre ting for at blive klar. Forfatteren, som bl.a. har lavet Læsefidusbøger, har illustreret med en klar streg og akvarelagtige farver. Personerne er tegnet som hunde og der er en hel serie om Max og Bella.

Velskrevne historier. Elementer som fx færdselsregler og små rim er flettet naturligt ind i handlingen i et genkendeligt miljø. Tegningerne er søde og udtryksfulde og passer godt til teksten. Der er en lys og optimistisk tone i bøgerne, og udfordringerne klares med gå-på-mod og godt humør, også når hovedpersonerne er usikre og forskrækkede.

Der er mange andre billedbøger om trafik, men ikke nogen nyere hvor børnene selv tager bussen. Den om skolestart minder i handling og miljø om Simon skal i nulte.