Games / computergames

Mean girls


Description


Rollespil. Allerede første dag på high school må du tage kampen op mod pigerne i den enevældige "Plastic clique" for at arbejde dig mod toppen i hierarkiet. Midlerne er dialog, intriger og behændighed i et specielt 3-på-række spil, hvor de rigtige kombinationer giver dig overtaget.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Aug. 2012

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 29. Aug. 2012

Cd-rom. Et rollespil med simulationselementer rettet mod teenagepiger fra 12-16 år. Gameplay er let, men er med megen dialog i engelsk tekst ret afhængigt af sprogkundskaber. Ingen manual men engelsk tutorial i selve spillet. PEGI: 3.

Spil baseret på en film fra 2004 med amerikanske high school intriger for fuld udblæsning i lyserød grafik. Som nyankommen pige skal du sno dig på skolen, hvor chicks'ene fra "Plastic clique" hersker enevældigt. Du vælger først din figur, udstyrer hende med et udvalg af slagkraftige eller venlige egenskaber og går så rundt, snuser, snakker og samler hemmeligheder op. Ind imellem er der særlige opgaver som fx at hjælpe en lærer med dovne elever. Men primært drejer det sig på ærkeamerikansk vis om at blive venner med alle og møve mod toppen i hierarkiet. Kernen i det lineære gameplay er en slags 3-på-række brætspil, der afgør dialogen/magten i situationen og giver dig nye egenskaber på vej mod næste udfordring. Spillet er bortset fra den vel rigelige high school dialog betjeningsnemt næsten til det kedsommelige for et rollespil. Udfordringerne er få, idet du næsten ledes med en pegepind rundt på skolen, dialogen er uden valgmuligheder, og 3-på-række spillet bliver hurtigt ensformig. Farverne er i orden, men animationen består kun i, at figurerne bevæger armene, ligesom lyd og grafik kvalitativt er til at overse.

Falder igennem i forhold til fx The Sims.

Spil i enkel grafik med et ensformigt gameplay med meget dialog. Både grafik, lyd og animation er forældet og underholdningsværdien minimal ud over de første par timer.



Information and editions