Games / computergames

MechWarrior 5 - mercenaries


Description


Styr en gigantisk kamprobot på slagmarken i et fremmed solsystem i år 3015. For unge og voksne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Nov. 2021

By

By

Martin Jørgensen

d. 19. Nov. 2021

Året er 3015 og en intergalaktisk krig er i fuld gang. Du er en mechwarrior, piloten i en stor kamprobot, og dine ydelser er til salg. Det er et godt tidspunkt at være en talentfuld lejesoldat. For både gamle og nye fans.

Året er 3015 og der er intergalaktisk borgerkrig. Du er en mechwarrior, piloten i stor kamprobot, en battlemech. Din mission er at genopbygge din faldne fraktion fra bunden, ved at operere som lejesoldat. Man starter ud med to mindre mechs, og gennem kampe og missioner optjener man muligheden for at udbygge flåden af mechs. Som man løser missioner, skabes der naturligvis både venner og fjender. Spillet består af to primære områder. Kampe mod andre mechs skal udkæmpes, og her befinder man sig i cockpittet på robotten, hvor man har kontrol over våben og bevægelser. Spillets anden del tager sig af reparation og opgradering af kamprobotterne. Her skal der budgetteres klogt med både tid og økonomi, så man altid er klar til den næste kamp, der findes lige om hjørnet. Som ny spiller bliver man ledt gennem en tutorial, der viser spillets kontroller. Spillets kampagnedel er singleplayer, men der er mulighed for co-op via netværk i en række predefinerede missioner.

En sjov og fængende titel, der både leverer umiddelbar action og en større kampagnehistorie. Historien er fyldig, men de spillere der springer den over, får stadig et solidt kampspil. En titel der vil glæde både gamle og nye fans.

Mechwarrior-serien har stået stille i næsten 20 år, siden Mechwarrior 4 : vengeance.


The libraries' assessment

d. 19. Nov. 2021

By

By

Finn Christiansen

d. 19. Nov. 2021

Styr en gigantisk kamprobot på slagmarken i et fremmed solsystem i år 3015. For unge og voksne.

Det første MechWarrior-spil i shooter-genren udkom i 1989 og udsprang oprindeligt fra sci-fi brætspillet BattleTech. Plottet i nærværende spil starter i år 3015 i BattleTech-mytologien, hvor forskellige klaner kæmper om magten i den såkaldte 3. Arvefølgekrig. I spillet styrer man BattleMechs, som i praksis er gigantiske tanks på ben. Du spiller en ung og uerfaren lejesoldat, som nu får chancen som pilot i en BattleMech-kamprobot i klanen "Nik's Cavaliers", som er ledet af den legendariske pilot Nikolai Mason, der også er din far. Et uventet angreb udsletter dog stort set hele klanen inkl. din far, og nu er det din opgave at bygge klanen op igen og hævne din far. I takt med at du klarer missioner, kan du opgradere og anskaffe nye og bedre BattleMechs. Spillet understøtter både single player og co-op for op til 4 spillere sammen. Sproget er engelsk.

Fornemmelsen af at styre en gigantisk dræbermaskine er ramt godt. Den føles enorm på slagmarken og der er god bund i lydende fra de enorme kanoner, lasere og missiler. Man bevæger sig forholdsvis langsomt, men kampene er altid drabelige og hektiske. Styringen kræver tilvænning, da man både skal styre benene, samt torsoens retning uafhængigt af hinanden. Grafikken er flot, men dog et stykke fra konsollernes topniveau. Sværhedsgraden kan magtes fra ca. 13 år. PEGI: 12 og ikoner for sprog og in game-køb.

MechWarrior 4 udkom tilbage i 2002. Lignende er Titanfall 2.