Books / fiction for children / gå på opdagelse

Med Anna og Mads i Egypten


Description


Billedbog. Anna og Mads rejser tilbage i tiden og møder en familie i det gamle Egypten. Rejs rundt med børnene og find ting på både Nilen, pyramiderne og markedspladsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2009

By

By

Pia Boisen Michelsen

d. 19. May 2009

Tysk billedbog fra 4 år med myldre- og findebilleder fra det gamle Egypten. Velegnet til oplæsning på tomandshånd, da billederne skal kunne ses tæt på hele tiden.

Anna og Mads rejser tilbage i tiden og møder en egyptisk familie. De følger familiens dagligdag og oplever både Nilen, pyramiderne, markedet og tempelfesten. Bogen kan bedst beskrives som en form for edutainment. Myldre- og findebillederne signalerer underholdning, mens teksten er fyldt med historiske fakta pakket ind i den egyptiske families gøremål. Hvert tekstafsnit afsluttes med små opgaver, hvor man skal finde forskellige mere eller mindre sjove ting på billederne. Bogen afsluttes med to siders spørgsmål, hvor læseren kan genopfriske sin nyerhvervede viden. Illustrationerne fylder det meste af opslagene og er tegnet i en hurtig enkel streg med dæmpede farver. Myldrebillederne er ret traditionelle, men absolut værd at kigge nærmere på. Helhedsindtrykket er mere interessant end sjovt, men har man lyst til at dykke ned i et historisk emne med de yngste, er der masser af ting at se på og snakke om.

Der findes en del billedbøger om emnet, herunder Det gamle Egypten, 2007. Myldrebillederne og de nutidige børn på tidsrejse giver bogen et moderne præg, men ellers hæver den sig ikke voldsomt over gennemsnittet.

Udmærket myldre- og findebog for de yngste om det gamle Egypten, der dog ikke adskiller sig voldsomt fra mængden.



Information and editions