Med denne bog har forfatteren forladt de hjemlige græsgange og henlagt bogens handling dels til New York og dels til en lille oliestat ved Den Persiske Golf. Der optræder både amerikanskegangstere og narkohandlere sideløbende med 3 brødres planer om statskup i sultandømmet, hvor deres senile far stadig er regent af navn. Resultatet er blevet en værre gang »legen røvere ogsoldater«, og bogens personer virker absolut ikke troværdige. Bogen er ganske spændende, og dens emne godt fundet på, så det er synd, at det hele fuser af som en våd kineser.