Bogen er relevant for folk, der er beskæftiget med erhvervs- og ungdomsuddannelser, men kan også bruges i undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau.
3F i Holbæk-Odsherred står bag denne udgivelse som er skrevet af journalist Bjarne Henrik Lundis. Den sætter fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet. Store dele af de enkelte ungdomsårgange får stadig kun almindelig folkeskoleuddannelse, og der er stærkt delte meninger om hvordan den efterfølgende uddannelse skal tilrettelægges for de unge. I bogen plæderes for at flere ufaglærte skal rykkes op på faglært niveau og de faglærte skal videreuddanne sig. Bogen er uhyre relevant i forhold til at skabe mere opmærksomhed på ungdoms- og erhvervsuddannelserne.
Forfatteren har flere bøger bag sig om arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelsernes situation. Bl.a. Den danske model, 2012 og På sporet af den danske model, 2010.
Et aktuelt partsindlæg i debatten om arbejdsmarkedet og ungdoms- og erhvervsuddannelsernes relation hertil.