Books / fiction for children / roman

Med ilden i ryggen


Description


Roman om den 12-årige Klaus som under 2. verdenskrig flygter fra det østlige Tyskland til Danmark. Han prøver sammen med sin mor og to søstre at nå frem med skib. Vil det mon lykkes dem alle at nå hertil i live?

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 19. Aug. 1999

By

By

Susanna Christensen

d. 19. Aug. 1999

Det er en god, barsk men aktuel og vedkommende børneroman Martin Pedersen har skrevet. Han er senest kendt fra Flyvekatten fra 1998. Målgruppen for den nye bog er børn fra 12 år. Nutidens flygtningeproblematik sættes via en historisk baggrund fra 2. verdenskrig ind i et medmenneskeligt relief. Hovedpersonen Klaus fortæller via en rammehistorie om flugten fra det østlige Tyskland til Danmark i 1945. Han må sammen med sin mor og to søstre flygte fra sin landsby fra russerne, da Hitler er ved at tabe krigen mod øst. Vi er med på den gruopvækkende rejse over land til Danzig. Familien vil sammen med tusindvis af andre tyskere forsøger at komme med skib til Danmark. På forfærdende rejser med skib til København overlever langtfra alle! Og i Danmark er intet som de tror. Danskerne ses med Klaus' øjne og det er ikke særlig flatterende. De tyske flygtninge er IKKE velkomne og interneres i flygtningelejre i Jylland. Børn og familier bliver ofre for had og hævnaktioner. Temaer: De usle vilkår for tyske civile flygtninge i Danmark, Klaus' udvikling fra barn til voksen, hans møde med døden og meningsløsheden, at krigen totalt og for altid forandrer hans liv, Klaus' oplevelse af overlevelsesdrift og kærlighed, gør at paradokser og uventede venskaber trods alt ses midt i håbløsheden. Sprog og fortællemåde gør at vi føler og lever med Klaus.


The libraries' assessment

d. 19. Aug. 1999

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 19. Aug. 1999

Denne børne-/ungdomsbog har det hele. Det er en dramatisk, varm, humoristisk og velfortalt beretning, der fortjener mange læsere. En rammefortælling med stor indlevelse fra 2. Verdenskrig og samtidig et skarpt indlæg i vor tids flygtningedebat. En onkel fortæller en del af sin livshistorie til sin nevø og begrunder dermed sin medvirken til i dag at hjælpe illegale flygtninge over grænsen. Onklen – i bogen den 12-årige Klaus, hans mor og søstre flygter fra Tyskland til Smørlandet Danmark. Man krymper sig, når man læser, hvor elendigt de tyske flygtninge blev behandlet i Danmark. I løbet af de forholdsvis få år handlingen strækker sig over, oplever Klaus alle afskygninger af krigens afstumpethed og ufattelige rædsler. Og dog alligevel med samme konklusion som titlen på Begninis film: "Livet er smukt". Bogen er velegnet til såvel oplæsning 6.-7. klasse samt selvlæsning og emnearbejde fra 6. klasse og opefter. I øvrigt henviser bogen til forlagets webside, hvor der findes yderligere faktuelle oplysninger.


Information

d. 23. Feb. 2000

By

By

Henning Mørch Sørensen

d. 23. Feb. 2000


Politiken

d. 24. Feb. 2000

By

By

Søren Vinterberg

d. 24. Feb. 2000


Aktuelt

d. 23. Feb. 2000

By

By

Steffen Larsen

d. 23. Feb. 2000


Dansk

2006, nr. 1

By

By

Kurt Thybo

2006, nr. 1