Books / fiction for children

Med Malle til fodbold


Description


Billedbog. Malle og hendes venner elsker at spille fodbold. Musen Malle har fodboldudstyret i orden, og de varmer op inden rødt og blåt hold spiller imod hinanden. De vil alle gerne vinde, men de vil allerhelst bare gerne være med på fodboldholdet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2015

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 29. Jan. 2015

Billedbog i serien "Kom med Malle og se-" for børn på 2-5 år i seriens sædvanlige stil og klare farver. Malle og hendes venner elsker at spille fodbold. De har stor lyst til at være med, og det er det vigtigste, selvom de også gerne vil vinde fodboldkampen.

Malle har aftalt med vennerne at de skal spille træningskamp i fodbold, og Malle har det rigtige udstyr, t-shirt, fodboldstøvler og shorts samt fodbolden. De varmer op til kampen, og deler sig i to hold. Tom og Tilde spiller på blåt hold, og Malle, Pelle og Ejner spiller i rødt. Der scores mål, og de vil alle sammen gerne vinde, men de vil allerhelst bare være med. Musen Malle og hendes venner er tegnet med tydelige sorte konturstreger, som det kendes i serien, og farverne er klare. Baggrundene er hvide eller ensfarvede.

Bogen er rar og venlig med en "politisk" korrekt morale; det handler om at være med til at spille fodbold og ikke kun at vinde, selvom de alle gerne vil vinde. Bogens handling er rolig og beskrivende uden den store dramatik.

Der er efterhånden mange bøger om musen Malle, nogle er pegebøger for børn fra 1 år, og andre er billedbøger som denne for børn fra 2 år. Om fodbold har vi også flere billedbøger, de fleste er dog for børn fra 3 eller 4 år.



Information and editions