Books / fiction for children

Med ret til at dræbe


Description


En hemmelig agent fortæller om sine mange spændende oplevelser sammen med vennen og kollegaen James. I alle beretningerne er der nogle fejl. Kan du finde dem?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2005

By

By

Bo Knudsen

d. 31. Mar. 2005

Muntre og lærerige historier til selvlæsning fra ca. 10-11 år, oplæsning fra ca. 9. Bogens fortæller, Steen, er hemmelig agent, bedsteven og kollega med James, barnebarn af den nok så berømte James Bond. Vi følger dem, når de udsendt af MI6 jager narkobaroner i Sydamerika, udspionerer mafiaen på Sicilien og Khaddafi i Libyen, laver hemmelig aflytning i Hjørring og meget mere. Stærkt inspireret af James Bond-film og hele tiden med en humoristisk undertone. Hver historie indledes med en side med seriøs viden om emnet, og i hvert kapitel er der et antal bevidste fejl, som læseren skal forsøge at gennemskue. Nogle svære, karnevalet i Rio er i februar - ikke juli, og andre er lette, Eiffeltårnet ligger i Paris - ikke i Rom. Forfatteren siger, at finder man halvdelen af fejlene, er man god. Enig. Løsningerne er bag i bogen. Bogens udmærkede farvefotos får historierne til at virke selvoplevede. Forfatteren har tidligere lavet bøger, der også retter sig mod brug i skolen, fx Trolden i Bruddal (99/18). Bogen her kan bruges til både selvlæsning og oplæsning, men jeg kan især forestille mig den læst højt i en skoleklasse, hvor blandingen af sjov og viden og kravet om opmærksomhed vil tiltale både lærer og elever.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 9 (2005)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 9 (2005)