Books / fiction / noveller

Med tid : otte fortællinger


Description


Noveller. I otte fortællinger præsenteres vi for enkelte tidsnedslag i tre forskellige kvinders liv igennem flere årtier. Clara bliver forladt, Liv lader tiden gå, og Annas barndomserindringer får stor indflydelse på resten af hendes liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Oct. 2017

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 17. Oct. 2017

Otte noveller, der direkte og indirekte følger tre forskellige kvinder gennem flere årtier. Til læsere af nyere dansk litteratur.

Forfatteren har tidligere udgivet to romaner. I disse otte fortællinger følges tre kvinder på forskellige tidspunkter af deres liv. Først møder vi Clara, der er blevet forladt af Johan, men alligevel insisterer på at fejre hans 25 års fødselsdag. I den næste novelle optages en gift kvinde af et brev, der er adresseret til en anden, og så følger ellers fortællinger om 40-årige Liv, der efter et liv udenlands vender tilbage til Danmark og opsøger den mand, hun måske skulle have valgt, samt historien om Johan, der er på vej til sin mors dødsleje, en tur han har prøvet før. Den 60-årige Liv skal til brystparty hos sin nabo - selv uden bryster. Anna gør boet op efter sin mor og tænker tilbage på sit liv. Hans Verner er 89, bor på plejehjem og ærgrer sig over, at alle vil bestemme over hans tid. Samlingen afsluttes med en fortælling om den nu døende Clara. De tre kvinder krydser sporadisk hinandens veje.

Fine, letlæste og velskrevne fortællinger, der hver især kan stå alene, men vinder ved at blive læst i sammenhæng. Den røde tråd er forholdet til tiden, livsvalg og relationer mellem mennesker.

Som i Camilla Christensens Mere ved jeg ikke følger disse noveller også personerne på forskellige tidspunkter af deres liv omend i kronologisk rækkefølge. Sprogligt placeret et sted mellem Lise Andersen og Ida Jessen.