Books / nonfiction / biografier

Med titel af guldsmed : rundt om udvalgte guldsmede i Danmark og deres guldsmedeefterkommere med samme fag


Description


Om 12 guldsmede født i perioden 1834-1973 og deres efterkommere. Med fokus på, hvad valget af guldsmedehåndværket fik af betydning for den enkeltes livsforløb.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. May 2012

By

By

Ann Luther Petersen

d. 22. May 2012

Bogen skal formidles som en hyldest til 12 udvalgte guldsmede i Danmark og som en meget detaljeret beretning om deres forskellige livsforløb. Guldsmedefagets historie fortælles mere indirekte, mens den enkelte guldsmeds liv og virke prioriteres.

Bogen kommer rundt om 12 guldsmede født i perioden 1834-1973 og deres efterkommere. Fokus er på, hvad valget af guldsmedehåndværket fik af betydning for den enkeltes livsforløb. Beskrivelserne af disse er meget detaljerede, og frem for at læse bogen fra ende til anden, kan man evt. bruge den som opslagsværk, hvis man ønsker baggrundsoplysninger om en bestemt guldsmed. Forfatteren er selv smykkekunstner, og hendes respekt og beundring for guldsmedene skinner tydeligt igennem. Måske derfor er livsforløbene næsten gengivet for detaljeret og grundigt, selvom mange af dem også rummer interessante historier fra guldsmedenes liv. Bogen indeholder sort/hvide fotografier, enkelte i farve. Til sidst kildefortegnelse og generelt om stemplerne.

Guldsmede og guldsmedelaug i Danmark 1429-1900, 2009, hvor fokus er på guldsmedenes rolle i samfundet og deres betydning for dansk økonomi. Vibeke Maarssø har selv tidligere skrevet Hvis det kan more dem, saa, 2010 om danske, kvindelige guldsmede.

Meget detaljeret bog, der henvender sig til en smal målgruppe.