Books / nonfiction / vejledninger

Medfølelse og mindfulness : fra selvkritik til selvværd


Description


Forfatterens redskaber til opnåelse af større selvindsigt og kontrol af tankemønstre så man overvinder sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 2010

By

By

Katja Larsen

d. 30. Mar. 2010

En selvhjælpsbog til alle der ønsker større indsigt og ro. Kan også bruges af professionelle behandlere.

Paul Gilbert er professor i klinisk psykologi og har tidligere skrevet en bog om depression. Han bruger her sin viden om hjernen samt menneskets følelsesregister til at forklare hvorfor det kan være så svært at elske sig selv og andre. Der forklares også hvorfor det lige netop er så vigtigt at føle kærlighed og medfølelse for sig selv og andre, for at kunne klare udfordringerne som livet byder på. Første del af bogen omhandler videnskabelige forklaringer. Der fortælles om hjernens funktion og betydningen af at vise medfølelse. Anden del af bogen handler om, hvordan man via øvelser kan udvikle evnen til medfølelse. Sproget er lettilgængeligt og noteapparat samt stikordsregister er fyldige.

Der findes andre bøger om medfølelse og mindfulness. Denne bog adskiller sig fra andre selvhjælpsbøger idet der beskrives, hvordan psyken fungerer, samt hvorfor det er så vigtigt, men også svært, at elske sig selv.

En fin bog der hjælper læseren til at opnå større selvindsigt og at lære at kontrollere sine tankemønstre gennem viden om sindets negative overbevisninger. Videnskabelig viden skrevet lettilgængeligt samt øvelserne gør bogen ganske brugbar og nødvendig på hylden med selvhjælpsbøger.