Hvordan bliver samfundet i 90'erne, når den nye informationsteknologi truer de gamle, trykte medier? Forfatterne mener, at vi er på vej mod en hybridkultur, alt efter behov og marked blandes de elektroniske og de trykte medier. Velunderbygget påvises årsagerne til massemediernes magt især i de unges liv, men også den alm. 'tilpasning' til informationssamfundet analyseres. Endnu er danskerne ikke blevet 'sofakartoftler', som i USA, hvor der gennemsnitligt ses TV 7 timer pr. døgn. Af overskrifter kan nævnes: "Bogdroppere og videomaner", "TV-institutionsanalyse", "Medier og mediepolitik i Danmark". Udviklingen er så hæsblæsende på området, at Bo Fibiger: Firsernes massemedier virker håbløst forældet. Bogens primære målgruppe er gymnasieelever i dansk og samfundsfag, men også andre med interesse og nogen forhåndsviden vil kunne benytte denne grundige gennemgang af medieområdet. Ved hjælp af tabeller og analysemetoder gives psykologiske og sociologiske indfaldsvinkler til stoffet.Fyldig litteraturliste og materialevejledning, der refererer til de i teksten omtalte lyd- og videobånd. De kompetente forfattere tager pulsen på massekommunikationen lige her og nu og der skal nok blive run på bogen.