Til lidt videregående interesserede i besættelsestiden.
En ph.d. afhandling om de danske kommunister 1939-45. Efter krigen iscenesatte DKP myten om, at man frem til angrebet på Sovjet 1941 modarbejdede Tyskland og blot forberedte den senere væbnede modstand. Denne informative bog, som er blevet til efter studie og analyse af kilder her og i udlandet, dokumenterer en helt anden historie. Angrebet på Sovjet tog DKP på sengen, idet man ind til da trofast mod Hitler/Stalin-pagten havde udråbt England som krigsstifter. Ledelsen var ikke forberedt på at fungere illegalt. Den væbnede modstand lod vente på sig et år, og den centrale radiogruppe var ikke opbygget mhp. modstand, men til at få stadig instruks fra Moskva. DKP's virke bar op til 1942 præg af elendig forberedelse og amatøragtige tiltag. Man kunne således fx hverken læse radiokoderne eller få teknikken til at virke. Dertil kom angiveri i egne rækker, hvor Karl Winther var agent for nazisterne, og Aksel Larsen plaprede løs til Gestapo ved forhørene. Bogen er en særdeles velfunderet og meget vigtig revison af en central myte fra besættelsestiden. Et minus er dog, at den qua sin lidt tørre fremstilling ikke får udnyttet det begivenhedsrige potentiale, der ellers indbyder til en lidt mere spændende og bredt appellerende formidling.
Bortset fra Laustsens Mellem hammer, segl og hagekors intet tilsvarende om DKP under besættelsen.
Et fint, velfunderet og vægtigt men desværre også lidt tørt formidlet værk om DKP's rolle 1939-45.
