Medløberen

Bertoluccis skelsættende hovedværk er obligatorisk stof for alle elskere af filmkunsten. Fra 15 år.

Rom 1938. Marcello Clerici skød som barn en chauffør, der forsøgte at forføre ham. Denne traumatiske oplevelse forfølger ham og får ham til at søge normaliteten i et småborgerligt ægteskab og at søge orden ved at gå i det fascistiske partis tjeneste. Her får han ordre til at likvidere en gammel ven, universitetslæreren Quadri, der arbejder i en anti-fascistisk bevægelse, men undervejs opstår der en tvivl hos ham.

Medløberen er sammen med Bertoluccis Edderkoppens strategi et hovedværk i den politiske filmkunst. Begge film sammenkæder fint freudianske og politiske temaer i førkrigstidens Italien. Forholdet mellem personlige og politiske konflikter går igen i hans senere film, der skønt de blev mere spektakulære og udadvendte som Sidste tango i Paris, 1900 og Den sidste kejser, alle er dybt personlige.

Skønt filmen eksperimenterer med en ikke-lineær fortælleform, står portrættet af Marcello, fremstillet af en aldrig smilende Jean-Louis Trintignant, lysende klart, og fortælleformen understreger netop hans sammensathed. Dens politiske budskab med sin dom over fascistiske kollaboratører er ganske tydelig. Den er et filmisk mesterværk, hvis dobbelthed i sit billedlige udtryk er genial. De politiske intriger og snigmord skildres i ualmindelig smukke og stilfulde billeder, der spiller op mod den svage og splittede hovedpersons alt andet end smukke mission.

Read the full assessment