Filmen Meek's cutoff er for alle, der holder af en stemningsmættet, langsom filmfortælling. Formidles sammen med andre værker om livet i ødemarken og sammen med værker om nybyggere i det nordamerikanske Vesten i 1900-tallet.
I 1845 er en nybyggerkaravane med tre familier på vej gennem Oregon. Der opstår en stigende mangel på vand, og familierne skal vælge den rette vej gennem det udtørrede landskab - hvor finder de mon hurtigst drikkeligt vand ?. En indianer dukker op, og karavanens deltagere vælger at tro på at indianeren kan vise dem vej til vand. Karavanens mest erfarne deltager Hr. Meek, er dog dybt skeptisk overfor denne beslutning. Skriver indianeren ikke underlige beskeder til mulige medsammensvorne undervejs ?. Mrs. Tetherow vælger at hjælpe den fremmede, i håb om at indianeren vil opbygge loyalitet overfor de tre hjælpeløse familier. Spørgsmålet forbliver dog ubesvaret.
Den amerikanske instruktør Kelly Reichardt har tidligere instrueret bl.a. "Wendy and Lucy", "Old Joy" og "River of Grass". De gennemgående temaer i Reichardts filmværker er håbløshed, eskapisme og de svære valg, mennesker sættes i når en livsvigtig beslutning skal træffes.
En fin og stilfærdig fortælling med vægt på den visuelle fortælling om ødemarkens uendelige udstrakte vidder, hvor blot små uregelmæssigheder kan skabe stor uro hos de rejsende.