Mellem havet og ødemarken

For læsere, der gerne vil have moderne vinkler på de islandske sagaer, eller blot vil have en flot historie om kærlighed og hævn.

Forfatteren er meget produktiv, og han har før skrevet romaner på baggrund af islandske sagaer. Den lukkede vej, fra 1977 baserer sig på Egils saga, mens Den glemte historie fra 1997 er inspireret af Torgils og Havlides saga. Nu er det Gisles saga, men ikke med ham som hovedperson, men hans søster Tordis, der forelsker sig som ung, men får sin kæreste myrdet af Gisle. Det bliver starten på en lang række af hævndrab, der ender med, at Gisle erklæres fredløs på Island efter at have dræbt Tordis' nye mand. Det er fortællingen om en meget stærk og selvstændig kvinde, der satser alt på at leve sit eget liv og slutteligt må opgive alt. Sproget er i den norrøne toneart uden at miste sin nutidighed. Det gør den til en meget læsbar og god oplevelse.

Bogen adskiller sig fra sit ophav ved at flytte fokus fra det maskuline til det feminine og ellers forholde sig frit til denne. Som gendigtning er den på linje med forfatterens to øvrige sagatolkninger.

En meget læseværdig roman med afsæt i Gisles saga.

Read the full assessment

Den alsidige forfatter og lektor byder igen – ganske sigende i forhold til hans udbredelse i biblioteket – på en samling "diskrete digte". Høyer trækker i sin digtning på sin "dannelsesviden" og levendegør tematisk uden de store falbelader både den nordiske – især islandske – mytologi og den klassiske form, som i Kalypso (1986). Samlingen her trækker spor på tværs af de mange af Høyers hidtidige inspirationer. Intensiteten og sartheden er det bærende i de fleste af disse 50 digte, der flere steder understøttes af haiku-formen: "Græsset og vinden/hvisker sammen/om liv der vokser/og visner/og varer ved/uhørt af andre end mennesker". Andre af Høyers digte er mere dynamiske – forfriskende storladne og dramatiske, der giver mindelser om Claussen og Johs. V. Jensen: "Efter at/urtider har gnistret og glødet og dampet/indtil landmasser er løftet gennem det sydende hav/af kræfter der stadig ryster af vulkaner /og spilder lava og aske/og støder kogende geyserei vejret...". Så flot og fermt at Høyer selv kan være svær at finde bag de velmodulerede konstruktioner. Nogle vil finde nydelse og stof til eftertænksomhed i digtene – andre at det er uantasteligt begavede, men lumsk kedelige pasticher.

Read the full assessment