Årets bog fra vor store fiktionsmester er en samling med 20 noveller som han har skrevet ind imellem sine store romaner. Nogle har været trykt før i blade og tidsskrifter, men mange er heltnye. Typiske Madsen-temaer som forholdet mellem det virkelige liv og den livsnødvendige fiktion eller identitetsspørgsmål vendes lystigt og opfindsomt i luften. Så selv om det i en indlagt nekrologover en selvlært forskningsbibliotekar fremgår, at han statistisk har påvist, at der er mindre mellem himmel og jord, end man tror, så kan Madsen i al fald holde en masse høje historier deroppe.Der er også tidsrejser og andre science fiction-elementer, samt krimi-spænding og listig, litterær erotik i en del af novellerne. Madsen leger med genrerne og med sine paradokser i denne samlingherlige historier, hvor man gang på gang bliver taget med ud på en frydefuld kolbøttetur. Hans stampublikum står sikkert parat, men også nye læsere kan bestemt være med og få lyst til mere Madsen.Selvfølgelig er ikkealle 20 historier lige fantastiske, end sige uforglemmelige, men niveauet er højt, tilgængeligheden middel og satsen tydelig. Så her er en bog for de mange, der trænger til atfå lidt fiktion ind i deres liv - f.eks. bibliotekarer og deres gode lånere.