Er du mellemleder og dermed bindeled på din arbejdsplads? Så bør du tage et nærmere kig på denne bog, der tager mellemlederens forskellige dilemmaer under kærlig behandling. For mellemlederen samt dig, der er på vej til en mellemlederstilling.
Bogen indledes med et forord, hvor forfatteren kridter banen op og kort fortæller om bogens indhold. Herefter tages der fat på selve dilemmaerne. Disse er opbygget som ti cases, der alle kunne findes i en mellemleders hverdag. Læs eksempelvis om: "Motivation og styring", "Mellemlederens rolle i ledelse på tværs" eller om "Forandring og stabilitet". Hvert dilemma afsluttes med en kort opsummering samt litteratur, der forholder sig til dilemmaets situation. Bogen afsluttes med en litteraturliste samt henvisninger til websider, hvor dele af emnerne uddybes.
Som mellemleder er der virkelig noget at komme efter i denne bog. De mange cases belyser situationer, der sagtens kunne opstå i enhver mellemleders hverdag og analysen af disse situationer er tilbundsgående, professionel samt relevant. Teksten er velskrevet og velformuleret, og man fornemmer virkelig, at forfatteren brænder for sagen. En bog, der sagtens kunne gå hen og blive en klassiker for mellemlederen.
For yderligere litteratur stilet mod mellemlederen se: Forstå dine medarbejdereBenspænd for mellemledere eller Benspænd for mellemledereFor yderligere litteratur stilet mod mellemlederen se: Forstå dine medarbejdere eller .