HLJs store viden om Sicilien er velkendt, og hovedpersonen i denne historiske roman er Frederik II (1194-1250), sønnesøn af Frederik Barbarossa og konge af Sicilien som 3-årig. Fr. var etvidunderbarn og udviklede sig til en begavet og på mange måder fremsynet hersker med en for sin tid forbløffende tolerant holdning overfor både muslimer og jøder. Han blev både tysk konge og kejser og en kort tid konge af Jerusalem, som han i en af bogens bedste scener vinder i skak fra en ædel arabisk fyrste. Fr. lå i evig strid med paven og blev flere gange bandlyst som fritænker. Deevindelige krige mod både kirkelige og verdslige fyrster optager (for) megen plads, men heldigvis fortælles der også om kunst, videnskab og ikke mindst kærlighed. Fr. var livet igennem præget af enitaliensk-arabisk blandingskultur og en meget sammensat personlighed. Fortællingen er lagt i munden på Fr.s sekretær og fortrolige, en skeptiker med en næsten jysk sans for humor midt i alle deundertiden meget barskebegivenheder. Sekretæren, HLJs talerør, formidler budskabet i denne fængslende og farverige middelalderkrønike. Al fanatisme er ham imod, og tolerance er vejen frem -dengang som nu.