Dette er bind et i en ny serie på to bind. Atter engang søger forfatteren tilbage i tiden, denne gang til oldtidens Norden. Franciska, som er 14 år, vågner en dag op og er skyllet i land på enøde strand. Hun har cowboybukser, skjorte, redningsvest og kondisko på, men det er også alt, hvad hun har med sig fra sin gamle verden. Hun er kommet til en anden tid og må nu klare sig, så godthun kan i det trællesamfund, hun langsomt bliver en del af. Hun må lære alt fra grunden, sprog, væremåde og pigearbejde, men hun viser sig at have styrke til opgaven og kan også bruge nogle af defærdigheder, hun har med fra sin egen verden. Da trællene kommer til byen om efteråret, bliver hun opfattet som høvdingens afdøde hustru, og pludselig ser hun sig selv som husmoder i et stort husog med ansvaret for et forkælet 10-årigt barn. Her slutter første bind, og vi venter spændt på næste bind. Det er en vedkommende og meget spændende bog, der som forfatteren har for vane, tagermoralske og etiskespørgsmål op i en episk form, der har appel til store børn og unge. Sikkert ser hun tingene fra en 14-årigs synspunkt og tvinger læseren til at tage stilling selv og gyse med:Kan tidsrejser virkelig finde sted og hvordan ville jeg selv kunne klare de skræmmende udfordringer, der ligger i at leve i en helt anden tid? Enkel, velskrevet og også lidt romantisk fortællingfor de 12-15-årige unge, nok især piger.