Menighed gør stærk

18. og måske sidste samling af Egoland med hele det faste galleri af figurer samt en ny figur, der meget heldigt for tegneren er usynlig. Omlægningen af Politikens layout dette efterår betød, at Gjørup/Oldfax smækkede med døren, fordi hans grafisk delikate serie blev reduceret til mikrofiche. Og det er da netop det raffinerede, grafiske udtryk, der gør Egoland til mere end tålelig læsning, for handlingen og pointerne er af og til lidt tågede, hvilket så igen er en tilbagevendende vits i serien selv. Mest tåget er dog det mail-interview, som er optrykt indledningsvis. Her "samtaler" Michael Wivel fra forlaget Rackham med Gjørup i anledning af, at forlaget ikke ønskede at optage Gjørups tegning "Den Tossede Tegners sidste arbejde" i en antologi. Wivel er lidt umusikalsk i forhold til Gjørups dobbelttydige dybsindigheder og spidsfindigheder, præcis som i afvisningen af den efter min mening geniale tegning. Til gengæld ender tegneren af og til i det dunkelt tænkte. Men en rigtig flot og dejlig bog er det: tværformat med 4 striber pr. opslag. Begavet underholdning og lækker streg. For voksne og nok for feinschmeckere især.

Read the full assessment