Melankolske digte, hvor jeget grubler over hverdagslivets store og små begivenheder og dødens komme, for alle med interesse for traditionel lyrik.
Sten Kaalø debuterede som digter i 1969. Han har siden skrevet flere digtsamlinger, dramatik, romaner, børnebøger og senest salmer. Denne digtsamling indeholder 45 digte uden titel, ordnet efter latinske tal. Det er hverdagslivet og ikke mindst tiden, som samlingens tekster primært retter sig mod. Små og store begivenheder, der får jeget til reflektere og se på sine omgivelser. Ofte er det sansninger af naturen, der sætter et digt i gang: Ja at få/grenen/til at vippe/svirpe/knække/det er det/. Jeget i digtene ser også bagud og har tal for hvor mange dage, der er gået: Femogtyve tusind/femhundrede og halvtreds dage/er gået/forduftet/halli-hallo/. Et andet tilbagevendende tema er næstekærligheden og medfølelsen. Forfatteren inddrager også kulturelle referencer til musik, litteratur og tekster fra biblen.
Det gør godt at læse Kaaløs digte, selvom de ikke gør det store væsen af sig. De er skrevet med et skævt blik på verden, en eftertænksomhed og en underdrejet humor. Grafisk er digtene sat med forskudte linjer uden tegnsætning og skaber en rolig læserytme. Teksterne udgør et sammenhængende forløb og er lette at læse.
Eftertænksomheden, sansningen af naturen og medfølelsen for andre har Sten Kaalø tilfælles med en anden præstedigter, Johannes Møllehave.