Music / rock

Mental illness


Reviews (4)


Pitchfork

d. 1. Apr. 2017

By

By

Barry Walters

d. 1. Apr. 2017

"Mental Illness is Aimee Mann's quintessential statement, tempering the discord of life with elegant chamber folk. Mann fills her songs with ordinary people struggling against operatic levels of pain".


slantmagazine.com

d. 20. Feb. 2017

By

By

Josh Hurst

d. 20. Feb. 2017

"The wait since 2012's Charmer was entirely worth it, as the songs here feel expertly honed, boiled down to their essence both lyrically and melodically. Like her pal Elvis Costello, Mann is perfectly capable of assembling a song from nothing but puns and wordplay. In the past, she's sometimes been guilty of tripping over her own cleverness, but she deploys her wit with precision on Mental Illness: These songs are stark character studies, heavy-hearted, disillusioned, and spiked with just the right amount of black humor".


Politiken

d. 31. Mar. 2017

By

By

Kim Skotte

d. 31. Mar. 2017

"Aimee Mann er tilbage i sin fineste form ... Livet er altid lidt af en skuffelse. Kærligheden aldrig helt, hvad den på forhånd lovede. »You never loved me«, synger hun med et skuldertræk så blødt som hendes hår ... At Aimee Mann stadig skriver og synger den slags sange med samme yndefulde resignation og honningbløde frasering, har en lidt foruroligende effekt. Engang var hun den unge hyperbegavede sangskriver, der resigneret lød ældre end sin alder. Nu er hun den midaldrende, begavede sangskriver, der evigung og gammelklog synes fanget i en gylden klump poprav ... Men måske er der alligevel sket noget. Ungdommens schmerz har fået en ny bitterhed, en hård kant af erfaring ... Aimee Mann er stadig på en god dag en noget nær perfekt sangskriver. Selvom hun kører rundt og rundt i samme spor".


Information

d. 7. Apr. 2017

By

By

Ralf Christensen

d. 7. Apr. 2017

"Aimee Manns berømmelse blev cementeret, da hun leverede nummeret »Save Me« til Paul Thomas Andersons 1999-film Magnolia, som sikrede hende en Oscar-nominering. Yderligere sange kan nomineres til den store amerikanske sangbog her på hendes 9. studiealbum, Mental Illness - en knejsende smuk plade, på en 70'er-laber måde i sin komposition, men ganske spartansk i sin produktion - med pletvise strygere, trommer, klaver i nærige doseringer. Og så er der Aimee Manns stemme, en kompleks, stolt rødvin, der synes at vinde stadig større majestæt og dybere klangbund med alderen ... Perfekt iscenesat i en moden, sofistikeret, ja, rent ud bedårende softrock/country/blues-setting, fuld af vemod, erfaring - og overskuddet til at se det hele lidt ovenfra".